REM-søvnen

REM-søvnen er en helt anden sag: her er vejrtrækningen ofte uregelmæssig og ikke sjældent udsættende (såkaldte apnøer, der dog også ses under NREM søvn), ligesom blodtryk og pulsfrekvens stiger, og det samme gælder hjernens stofskifte og blodgennemstrømning. 

Temperaturreguleringen er også nedsat, og genitale reaktioner (erektion af penis og evt. sædafgang) er almindelig – de fleste mænd kender vist til at vågne med en ”morgen-stivert”, der altså har sin forklaring her.

Hvis mennesker berøves REM-søvn, vil de forsøge at indhente det den følgende nat, hvor drømmene kan blive overordentligt livlige; ved mere langvarig REM-søvnberøvelse er psykoser set.

Men generelt må man sige, at vi ved mere om, hvad der sker, hvis ikke man sover godt, end hvad der egentlig er meningen med søvnen. Under REM-søvn kan indlært information udtrykkes og modificeres, og det menes, at REM-søvnens baggrund er en slags ”oprydning” i det menneskelige hukommelseslager. Der er næppe en direkte Freudiansk psykoanalytisk forklaring på REM-søvnen, specielt ikke når det vides, at nyfødte sover ca. 50 % REM-søvn. Denne andel falder til ca. 25 % i løbet af de første leveår, og bliver liggende omkring dette niveau det meste af voksenlivet. Hos demente ses en mindre andel af REM-søvn.